Kampagne for tryksagen

Hvis Gud havde mailet de 10 bud, havde Moses næppe bemærket det. I hvert fald ikke, hvis vi fremskriver begivenheden til i dag, hvor nyhedsbreve og e-mails i store mængder oversvømmer vores mailbokse.

Sådan lød den første annonce om fordelene ved tryk, som i marts kunne ses i en række dagblade og fagblade. Annoncen var sammen med en direct mail og kampagnesitet tryksag.dk startskuddet til den igangværende tryksagskampagne til landets markedsførende virksomheder.

Og budskabet er ganske simpelt - hvis du vil være sikker på at få dit budskab igennem, kan det være en god idé at genopfinde tryksagen. For når mailboksen er fuld og postkassen tom, vil det trykte budskab, som lander foran modtageren, løbe med opmærksomheden.

Kampagnen strækker sig over tre år og består bl.a. af:

  • En opmærksomhedsskabende direct mail-kampagne (i form af breve og pakker) til markedsførende virksomheder, et kampagnewebsite og annoncer.
  • Et kampagnewebsite med bl.a. cases, undersøgelser, gode argumenter for tryk og inspiration til tryk.
  • Mobile marketingaktiviteter herunder QR-koder og mobilsites.
  • Animationsfilm.
  • En særlig indsats over for bogmarkedet.

Det er en kampagne for hele den grafiske branche i Danmark, og bag initiativet står Grafisk Arbejdsgiverforening (GA).

Læs mere

Downloads

Herunder kan du downloade den første kampagneannonce og logo for "Den Grafiske Branche". Begge dele er til fri brug.

PDF af Et brev på bordet-annonce

PDF af Moses-annonce

JPG-fil af De ti bud slogan

JPG-fil af logo

Gif-fil logo

Ti gode argumenter for tryk