Vi har som bekendt fået en ny regering. Den vil vende
den nuværende Reklamer - Nej tak om til Reklamer - Ja tak. Det er
måske meget fornuftigt, men debatten og argumenterne har en tendens
til at blive næsten lige så ideologiske, som når det gælder
Folkekirken: Skal man være født medlem eller selv aktivt melde sig
ind?
På den ene side vil en Ja-tak ordning helt sikkert
betyde, at dem, der ikke har fået taget sig sammen til at få et
skilt på døren, vil slippe for reklamerne. Og det er jo godt for
alle. Hvorfor bruge reklamekroner, hvor det ikke virker. Omvendt
vil det nok også betyde, at nogle ikke får tilmeldt sig ordningen,
selv om de ellers gerne vil have reklamerne, f.eks. en del ældre
mennesker. Og det er vel knap så godt.
Sandheden om de husstandsomdelte reklamer er jo nok,
at nogle virkelig hader dem, nogle sluger dem råt, mens det store
flertal egentlig gerne ville have i hvert fald nogle af dem. Det
kan ikke lade sig gøre i dag, men sådan bliver det forhåbentlig en
gang i fremtiden.
Samtidig skaber den ideologiske stemning omkring
reklametryksager desværre en række myter om tryksagers betydning
for vores skove, for klimaet og for miljøet. Sandheden er jo, at
der kan være meget stor forskel på tryksagers klima- og
miljøprofil. En reklame fra et supermarked kan i realiteten være
tre gange mindre ressourcekrævende end en reklame fra et
konkurrerende supermarked. Men det er jo som forbruger helt umuligt
at se.
Måske skulle vi stille skrappe krav til den klima-
og miljøprofil, som reklametryksager skal have? Måske skulle vi som
forbrugere have langt bedre mulighed for at se på reklamen, hvor
klima- og miljøvenlig den er? Og måske skulle vi som borgere
forlange, at kommunerne bliver endnu bedre til at indsamle og
genbruge tryksager. Vi har smileyordninger, nøglehulsmærke,
Svanemærke, Ø-mærke og meget andet. Hvorfor ikke stille klimakrav
til tryksagen, der bestemmer hvor meget en bestemt tryksag må
udlede af CO2 under fremstillingen, så jeg kan se, hvem der
distribuerer de mest klimarigtige reklamer, når de nu fylder så
meget i vores dagligdag?
Den debat er næsten fraværende i dag, fordi nogle
hader de husstandsomdelte så inderligt, at de helt forsømmer at
drøfte, hvordan vi kan gøre alle de reklametryksager, som en stor
del af befolkningen vitterlig bruger, langt mere klima- og
miljørigtige. Her spænder myter og ideologiske standpunkter ben for
en konstruktiv debat - til skade for miljøet.
Peter Albæk