3D reklame – kun for børn!

3. juni 2013

Den spanske organisation, ANAR, står bag en kampagne, der er rettet mod børnemishandling. I deres seneste indsats har de opsat plakater, hvor det ved hjælp af en særlig printteknologi udelukkende er folk af en vis højde, der kan se hele budskabet.

Når børn og unge under 135 cm kigger på plakaten, ser de et billede af en dreng med et forslået ansigt, hvor der står: "Hvis nogen gør dig ondt, så ring til os, og vi vil hjælpe dig". Formålet er at få dem til at søge hjælp, hvis de på en eller anden måde bliver mishandlet.

Det er dog kun børn, som kan se den besked på plakaten. Kigger en voksen på samme plakat, ser vedkommende i stedet denne advarsel: "Sommetider er børnemishandling kun synlig for det barn, som lider".

Reklamebureauet Grey, som står bag plakaten, havde ideen om, at ofrene så budskabet, uden at den person, som udsætter dem for mishandlingen, opdager det - selv hvis vedkommende går lige ved siden af.

Det unikke projekt er langt fra gået ubemærket hen, du kan se videoen herunder:

 

Tilbage til oversigten





Modtag nyhedsbrev og gratis guide

Få både en gratis guide samt spændende indlæg og cases leveret direkte til din indbakke.

Se også