Datacentre bruger svimlende mængder energi

14. november 2012

Mængden af energi som datacentre verden over bruger, svarer til outputtet fra 30 atomkraftværker. Det viser en ny analyse fortaget af konsulenthuset McKinsey & Company for The Times.

Hver gang vi klikker os ind på en hjemmeside, sender en mail, downloader en film etc., giver vi arbejde til en række servere verden over, som sørger for, at det, vi klikker på, kommer frem på skærmen.

Eksperter fra konsulenthuset McKinsey & Company har til The Times estimeret, at verdens datacentre tilsammen bruger ca. 30 mia. watt til at forsyne servere og kølesystemer verden over. Det svarer til outputtet fra 30 atomkraftværker.

Omregnet til kWh/år svarer det til den mængde af strøm, som - hold nu fast - ca. 66 mio. danske husstande ville bruge på et år, hvis vi nu var så mange personer i Danmark, og hvis man regner med et gennemsnitsforbrug på 4.000 kWh/år pr. husstand.

Ifølge The Times spilder mange datacentre enorme mængder af energi, fordi servere og køleanlæg kører på fuld tryk døgnet rundt, også selvom efterspørgslen ikke er der.

Det vil sige, at de har en enorm overkapacitet af servere og køleanlæg, som kører døgnet rundt uden at bliver brugt. Det resulterer i, at datacentrerne spilder helt op til 90 pct. af den elektricitet, de får fra elværket.

Tilbage til oversigten



Modtag nyhedsbrev og gratis guide

Få både en gratis guide samt spændende indlæg og cases leveret direkte til din indbakke.