Den trykte bog på årets folkemøde

18. juni 2013

Tak til alle jer, der kiggede forbi vores stand på folkemødet på Bornholm, hvor GA i år slog et slag for den trykte bog. På standen informerede vi om mærkningsordninger, CSR, miljø og klimafordele ved dansk bogproduktion. Og der var så god gennemstrømning af interesserede, at vi til sidst måtte indstille vores konkurrence, da vi løb tør for kort til vores quiz. Samtidigt var vi løbende i kontakt med forskellige interessenter under hele mødet, og der blev udvekslet adskillige visitkort med løfter om snarlig opfølgning. Alt i alt en stor succes. Vi håber at ses igen til næste år.

Galleri: Årets folkemøde bød på oplæsninger, foredrag, en masse besøgende, en smule regn, lidt sol og en masse blæst.

 

Forfatteren Dennis Gade Kofod fortæller om sit forhold til den trykte bog

 ---------------------

I en tid, hvor mere rykker over på skærmen, vil vi tale om bogen og dens varige kvaliteter. Politisk handler vores budskaber om social ansvarlighed, miljørigtigt tryk samt behovet for at sikre den fortsatte eksistens af arbejdspladser her i landet.

Derfor vil der være to events i den grafiske branches telt på det bornholmske folkemøde i år:

Lokale talenter læser egne og andres værker

Vi har reserveret plads i lænestolen, så lokale forfatterspirer og bogelskere kan læse op af egne eller andres værker for at hylde den trykte bog. Kig forbi den grafiske branches telt for at høre med … eller hvis du selv vil læse op. Alle, der bidrager med en oplæsning, får et boggavekort for indsatsen.

Dennis Gade Kofod: Det er det, bogen kan

På standen ser vi nærmere på, hvad bogen kan, og her har vi  allieret os med den lokale forfatter Dennis Gade Kofod. Han vil fortælle om sit forhold til den trykte bog, både som forfatter af mange bøger og som læser af endnu flere. Hør om hans oplevelser med litteraturen og om den læseglæde, som den klassiske papirbog tilbyder.

Se mere på facebook.com/gabornholm

Tilbage til oversigten