Vi elsker vores reklamer og tilbudsaviser

28. april 2011

En ny spørgeundersøgelse viser, at flertallet af danskerne stadig foretrækker husstandsomdelte tilbudsaviser frem for de digitale løsninger - og over halvdelen af os bruger konkret tryksagerne til at styre husholdnings-budgettet. Ifølge en forsker bruges reklametryksagerne også som anledning til en social hyggestund og lidt drømmeri i hverdagen.

Hele 86 procent af de danskere, der modtager reklametryksager, læser og bruger dem - enten ved at de skimmer dem for tilbud eller bruger dem til at planlægge indkøb efter - og knap fire ud af ti bruger mere end 30 minutter om ugen på at læse deres reklamer. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har gennemført for Grafisk Arbejdsgiverforening.

Det er især den ældre del af befolkningen, der helt konkret sætter pris på reklametryksagerne. Seks ud af ti danskere over 50 år mener således, at de adresseløse forsendelser gør dem i stand til at købe billigere ind. En lige så stor procentdel af denne aldersgruppe svarer desuden, at det er lettere og mere praktisk at bruge fysiske tryksager end at læse reklamer på internettet.

Socialt samlingspunkt

Lektor Mogens Bjerre fra Copenhagen Business School forsker i reklametryksager og de forskellige privatøkonomiske og sociale karakteristika, som især tilbudsaviserne har:

- Undersøgelsen bekræfter, at reklameavisen har en række funktioner i de danske hjem. Dels som informationskilde til planlægning af ugens indkøb, men også i mange kredse som anledning til en hyggestund og en lejlighed til at udveksle tanker om, hvad familien har brug for - både på kort og langt sigt. Ofte sorteres husstandens reklameaviser i henhold til det enkelte familiemedlems interesser og fungerer derefter som et fælles, socialt samlingspunkt, hvor man får anledning til at drømme lidt.

Geografisk forskel

Geografisk er der forskel på danskernes forbrug af reklamer og gratisaviser. Nordjyderne er generelt gladest for deres husstandsomdelte tryksager, mens københavnerne er mest forbeholdne.

Mere end 2/3 af nordjyderne mener, at reklamerne gør dem i stand til at handle mere økonomisk ind, mens det tilsvarende gælder for godt halvdelen af københavnerne - og hvor 39 pct. af nordjyderne konkret bruger tilbudsaviserne til at planlægge indkøb, gælder dette "kun" for 29 pct. af københavnerne.

Spalteghettoer

Livsstilsekspert Christine Feldthaus mener, at den aktuelle undersøgelse tegner et velkendt billede af henholdsvis de urbane og landlige segmenters brug af og holdning til husstandsomdelte reklamer:

- Jo længere, man kommer ud af byerne, desto mere planlægningsværktøj bliver der over reklamerne. Skal indkøbsturen gå i Føtex eller Bilka? Jo tættere, man kommer på byerne, desto flere »speltghettoer«, møder man også. Det er steder, hvor forældrene har Christianiacykler og spiser økologiske citronhalvmåner. Her er det »Reklamer nej tak«, der hersker. Man planlægger sine indkøb efter ideologi og ikke så meget pris.

Tilbage til oversigten



Citat

"Jo længere, man kommer ud af byerne, desto mere planlægningsværktøj bliver der over reklamerne"

Livsstilsekspert Christine Feldthaus

Modtag nyhedsbrev og gratis guide

Få både en gratis guide samt spændende indlæg og cases leveret direkte til din indbakke.