Annoncer lokker til køb

En undersøgelse fra Bonnier viser, at deres læsere er helliget Bonniers magasiner. Samtidigt viser undersøgelsen, at annoncerne i deres magasiner påvirker mange til køb. Næsten 90 procent af læserne bruger 30 min. på deres magasin.

Bonnier har lavet en omfattende undersøgelse, der viser, hvor ofte, hvor længe, hvor meget, hvornår, hvor og hvorfor forbrugerne læser deres magasiner. Over 10.500 deltog i undersøgelsen.

Bonniers læsere foretrækker at læse magasinet i fred og ro, når de har tid til det. De læser magasinet for at slappe af og for at finde inspiration samt nye ideer. Magasinet er også en værdifuld kilde til information og hjælper læserne til at holde sig ajour med de nyeste trends.

Ifølge undersøgelsen har mere end halvdelen læst den samme udgave mindst tre gange, og 80 procent af læserne ville savne magasinerne, hvis de ikke længere bliver udgivet i trykt form.

Mere trafik

Undersøgelsen visertydeligt, at magasiner driver trafik til internettet. Over halvdelen af læserne søger ligeledes flere oplysninger på internettet, når de har læst noget i magasinet. 45 procent siger, at de ofte taler med andre om det, de har læst i et magasin.

Lokker til køb

Halvdelenaf læserne nyder at læse annoncerne. 60 procent læser annoncerne for at få nye oplysninger om et produkt eller en tjeneste. Lidt over 50 procent ønsker at få tips og råd, og 60 procent læser annoncerne for at få nye ideer og inspiration.

Annoncerne lokker i mange tilfælde til køb. Som et resultat af at have læst en annonce har mere end halvdelen købt en vare eller tjenesteydelse. 46 procent har besøgt en butik, 60 procent har besøgt en webshop, og over 30 procent har skiftet mening om det annoncerede produkt eller mærke.

Kilde: powerofprint.se 

 

27/05/2011

 

Følg os på LinkedIn


Tilbage til oversigten