Lotto får opmærksomhed via brevet

Christian W. Larsen skriver på markedsforing.dk om, hvordan Danske Spil opnåede stor succes med det fysiske brev til at promovere Lotto.

Postmand Per kan stadig levere. Både breve og resultater. Senest bevist af Danske Spil, der for første gang har brugt fysiske breve til at få opmærksomhed fra Lotto-kunderne.

− For at få nye abonnenter til at tegne PLUS abonnement på Lotto, så de automatisk spiller hver uge, besluttede vi at teste effekten af direct mail ved at sende et fysisk brev, siger Linda Frøkjær, markedschef i Danske Spil.

− Det viste sig, at mediet var langt mere effektivt, end de mediegrupper, vi hidtil har anvendt. Og brevet øgede antallet af tilmeldinger markant, fortsætter hun. Over 20 pct. af tilmeldingerne stammede fra det fysiske brev, og som en sidegevinst var prisen per tilmelding den laveste - sammenlignet med tv, online, radio og print.

Efter at mediemixet fik brevet ind som fast kanal, faldt den gennemsnitlige pris per abonnent med 28 pct., og når brev sættes op mod netannoncering, er omkostningerne ved samme "hit-rate" 10 gange lavere ved brevet. 

Kilde: markedsforing.dk

 

12/05/2011

 

Følg os på LinkedIn


Tilbage til oversigten

Se også

RSS