Direct mails kan gøre dine sociale mediekampagner mere effektive

Marketing- og kommunikationsfolk kan løfte effektiviteten på deres sociale mediekampagner ved at inddrage direct mails.

Det slår en ny undersøgelse lavet af TGI for Royal Mail fast. Ifølge undersøgelsen har 45 pct. af de britiske sociale mediebrugere foretaget en aktiv handling som resultat af en direct mail, de har modtaget inden for de sidste 12 måneder.

Sammenlignet med resten af den britiske befolkning er sociale mediebrugere 30 pct. mere tilbøjelige til at respondere på direct mails. Størstedelen på 30 pct. af de sociale medieburgere har responderet enten ved at bestille eller købe noget på baggrund af en direct mail.

24 pct. har som den næst mest populære måde valgt at respondere ved at indløse en voucher eller kupon.

Responderer via nettet

Ud af de 45 pct., der har responderet på en direct mail, har størstedelen gjort det via nettet. Derfor konkluderer undersøgelsen bl.a., at man i sin markedsføring ikke nødvendigvis behøver at tænke enten/eller, hvis valget står mellem fx sociale medier eller en direct mail, men i stedet for både/og.

 

12/12/2011

 

Følg os på LinkedIn


Tilbage til oversigten

RSS