Et brevs miljøbelastning: 30 g CO2

Post Danmark har undersøgt, hvor stor en miljøbelastning der ligger i at behandle et standardbrev.

Resultatet landede på ca. 30 gram - inklusiv sortering, transport og distribution. Til sammenligning koster en søgning på nettet omkring syv gram CO2.  Fire søgninger er dermed lig belastningen ved et brev.

Post Danmark har kastet sig over regnestykket, fordi det offentlige har besluttet at digitalisere kommunikationen med borgere og virksomheder fra 2012. Begrundelsen er at få en bedre miljøprofil, og det er her, kæden hopper af, mener Post Danmark.

- Der er mange gode grunde til at digitalisere kommunikation, men de har ikke rod i miljøargumenter, fremhæver Post Danmarks miljøchef Søren Boas.

Han pointerer, at brugerne af e-boks årligt sparer under et kilo CO2 ved at modtage forsendelserne elektronisk frem for på den gammeldags måde. Og det er uden betydning i det større klimaregnskab:

- For det betyder, at det er 33 gange mere CO2-besparende at udskifte én almindelig 60 Watts pære med en energisparepære end at få sine dokumenter elektronisk i et år, siger miljøchefen.

Kilde: Erhvervsposten/Post Danmark

 

03/03/2011

 

Følg os på LinkedIn


Tilbage til oversigten

Se også

Upload og del din egen tryksag

RSS