Har danskerne lært at bruge QR koder?

Har man en smartphone, hvilket 62 pct. af voksne danskere har, ved man typisk også, hvordan QR koder skal håndteres. Nye tal viser, at godt hver tredje voksne dansker rent faktisk har prøvet at scanne en QR kode med deres smartphone.

Ifølge en ny undersøgelse, som Green analyseinstituttet har gennemført for Børsen, er 69 pct. af smartphone indehavere på det rene med, hvordan de skal scanne en QR kode med deres telefon, mens lidt færre, 59 pct., rent faktisk har prøvet at gøre det.

Tager man højde for, at 4 ud af 10 danskere ikke har en smartphone, er det altså groft sagt 37 pct. af den voksne befolkning, man henvender sig til, når man som afsender af et budskab vælger QR koder.

Lidt overraskende viser tallene, at det ikke er de yngste, som har taget teknologien til sig først. Mens 58 pct. af de 18-29 årige fortæller, at de har prøvet at scanne en QR kode, så er andelen hele 70 pct. blandt de 30-39 årige. Også blandt de 40-49 årige ligger den ret højt med 62 pct.

Kilde: Børsen

26-11-2013

 

Tilbage til oversigten