Hvor grønt er dit internet?

Internettet sluger mere og mere af verdens ressourcer, og servere verden over udleder ligeså meget CO2 som hele luftfartsindustrien.

Faktum er også, at det kun bliver værre for miljøet, når flere og flere flytter kommunikationen fra det trykte medie over på nettet, og når antallet af internetbrugere stiger. Men det er kun de færreste, der ved det.

Hvor internettet udelukkende kommer til at sluge mere og mere energi produceret ved fossile energier, så er tryksagen grundlæggende baseret på et af verdens mest miljørigtige råvarer, nemlig papir.

Hvordan internettet påvirker den globale CO2-udledning, demonstrerer HungryBeast i en meget pædagogisk film. Eksempelvis udleder ét sekund film på nettet 0,2 gram CO2.

Det lyder måske ikke af så meget, men bare på Youtube bliver der hver dag vist to milliarder filmklip med en gennemsnitlig spillelængde på ti sekunder. Det svarer til en CO2-udledning på ca. 4.000 tons CO2 hver dag.

Servere verden over tegner sig for to pct. af jordens samlede CO2-udledning, hvilket er det samme som hele luftfartsindustrien. Disse datacentre bruger hvert år over 130 milliarder kWh/år. Apple og Facebook er blevet udpeget af Greenpeace til to af teknologibranchens mest "beskidte" virksomheder.

Selvom virksomhederne arbejder på konstant at reducere deres energiforbrug, er spørgsmålet, om det er nok? Antallet af internetbrugere stiger nemlig konstant, og nogle spår, at antallet vil firedobles frem mod 2014.

Så en af de helt store udfordringer bliver, om udviklingen inden for grøn-energi kan følge med den enorme stigning i internetbrugere?

Se nedenstående film, der kommunikerer budskabet på en forståelig måde.

 

 

 

24/02/2012

 

Følg os på LinkedIn


Tilbage til oversigten

Fakta om tryk og miljø

Find ud af, hvad der er fakta, og hvad der er myte

RSS