Postens rolle

Vi bliver løbende introduceret til nye alternativer, der ændrer vores måde at kommunikere på. Det amerikanske marketingbureau JWT har derfor lavet en undersøgelse om postens rolle i denne digitale tid.

1.200 personer er blevet interviewet i USA og Storbritannien for at kigge på udviklingen af post samt kigge på synergien mellem de digitale og de fysiske muligheder.

Med stigningen af tanketomme tweets, sms'er, statusopdateringer og e-mails er der flere forbrugere, som værdsætter langsommere og mere gennemtænkt kommunikation. JWT fandt frem til, at 8 ud af 10 mente, at fysisk post er en mere meningsfuld måde at kommunikere på og er den ekstra indsats værd.

Stærke reaktioner

Fysisk post fremkalder en stærkere følelsesmæssig reaktion, og mange ser post som mere venlig og autentisk end elektroniske beskeder.

  • 4 ud af 10 føler sig værdsat, når de modtager post.
  • Mere end 7 ud af 10 af respondenterne sagde, at de føler sig lykkelige eller begejstrede, når de sender et brev eller en pakke.
  • 9 ud af 10 sagde, de ville savne fysisk post, hvis det skulle forsvinde.

Bedste fra begge verdener

Men forbrugerene forventer stadig det bedste fra begge verdener: den nemme, interaktive og hvor som helst adgang på den digitale side sammen med den sanselige tilfredsstillelse af den fysiske verden. Grænserne mellem online og den fysiske verden er derfor blevet langt mere uklare.

Nye forretningsområder

SoPost, en nystartet britisk virksomhed, som har til formål at erstatte folks traditionelle private adresse med deres sociale mediebrugernavne. Det vil sige, at afsender bare skriver modtagerens twitter-navn eller facebook-navn på konvolutten i stedet for deres private adresse.

Selv i Danmark har vi fundet en løsning på behovet; i form af digitale frimærker. Her kan man skrive 'porto' til et Post Danmark-nummer, hvor man så modtager en kode, man kan skrive på konvolutten i stedet for et frimærke.

Der er mange flere eksempler i rapporten, som kan downloades på jwtintelligence.com under Trend Reports.

30-08-2013

Tilbage til oversigten

Modtag nyhedsbrev og gratis guide

Få både en gratis guide samt spændende indlæg og cases leveret direkte til din indbakke.

RSS