Takkekort på tryk, tak

Svensk ungdom foretrækker at få takkekort, julekort, visitkort og familiefotos på tryk frem for web. Det viser en undersøgelse foretaget af Grafiska Företagens Förbund.

Der er stor forskel på unge og ældres holdning til tryk i Sverige. Unge mellem 18 og 22 år synes, det er utjekket at få et takkekort fra et bryllup pr. mail. Faktisk er det hele 80 pct., der vil have et gammeldags trykt takkekort sendt i kuvert med frimærke og det hele. Ser vi på befolkningen som helhed, mener 76 pct. dette.

Også hvad angår vigtige dokumenter, vil svenskerne hellere have papir frem for elektronisk. Det gælder dokumenter som diplomer, eksamensbeviser, testamenter og ansættelsesbeviser.

Her er tilliden til den digitale version ikke særlig høj. Her skal man have noget konkret, som man kan holde i hånden og eventuelt have liggende i en bankboks.

Kilde: GFF.


03/03/2011

 

Følg os på LinkedIn


Tilbage til oversigten

Se også

Breve signalerer troværdighed

RSS