Vi er mere opmærksomme på almindelige breve

Det Tyske Siegfriend Vögele Institut har i 2012 foretaget et neurovidenskabeligt studie, som konkluderer, at der er større opmærksomhed om et almindeligt brev end om en e-mail. Det skriver Bureaubiz.dk.

Det konkluderes på baggrund af studiet, at det er nemmere for en modtager at huske et budskab, som ikke kun er oplevet visuelt på skærmen, men som også kan føles i fysisk form.

Det skyldes, at man ved at holde det i hånden aktiverer flere dele af hjernen.

Henrik Bohn, der er direktør for Asendia i Danmark, som er et dansk datterselskab af schweiziske Swiss Post og franske La Poste, er ikke overraskende enig i, at det er til brevets fordel, at man har fysisk kontakt med det.
 
"Et brev er måske mere et aktivt tilvalg, end en e-mail er, fordi man vælger at samle det op og åbne det. Det er jo også derfor, at man sender skolebørnene ud at måle vinkler i skolegården eller hinke tabellerne.

Det hænger bare bedre ved, når man har aktiveret flere sanser, fortæller han i et interview til Bureaubiz.dk".

 

28/08/2012

 

Følg os på LinkedIn

Tilbage til oversigten