Julekort 2012

Den aktuelle mail bestod af en personlig "håndskrevet" konvolut med et PP "julefrimærke". I konvolutten var der et julekort med budskabet 'Vi ønsker dig en glædelig jul med tryk på" hvori der lå et gavekort. Se flere billeder her.

Budskabet var 'Vi vil gerne have lov til at forære dig dit personlige julesanghæfte', mens gavekortet indeholdt en personlig kode, som skulle anvendes på et specielt kampagnesite, hvor det var muligt at bestille et gratis hæfte.

Modtageren kunne vælge seks ud af femten populære julesange/ salmer. Desuden var det muligt for modtageren at personliggøre forsiden ved at uploade et privat billede, (hvis ikke vedkommende foretrak at vælge mellem tre alternative designs.)

Det underliggende budskab var lige ud ad landevejen, nemlig at det ofte er bedst at se tingene på papir. Fx er det ikke smart at slæbe den bærbare eller iPad'en med rundt om juletræet.

Målsætningen var, at 15 % af modtagerene ville benytte sig af tilbuddet, men helt konkret blev resultatet, at hele 19 % bestilte personlige hæfter. 

Tilbage til oversigten