Android

Android er Googles styresystem (officielt er det open source, men Google er primus motor) til smartphones og tablets. Systemet er bygget på Linux og benyttes af en lang række mobilproducenter på markedet - blandt andet HTC, Samsung, Sony Ericsson og LG. Androids platform for mobilsoftware og spil hedder Android Market.

Android er det styresystem, der blev solgt flest smartphones med på verdensplan med en markedsandel på 52 %.

Da eksperter mener, at vores internetforbrug på mobilen vil overgå stationære computere allerede i 2014, kan Android på sigt komme til at sidde på en markant del af den globale internettrafik.

 

Samspil mellem Android og trykt markedsføring

Med en mere generel integration af QR-koder og lignende teknologier i samfundet vil koblingen mellem lokal offline markedsføring og internettet blive langt mere integreret og give nogle vidtrækkende muligheder. Her vil Android mobiler uundgåeligt komme til at spille en vigtig rolle. Android-mobiler kommer da også med en dedikeret app til QR-koder præinstalleret.

Googles egen tro på samspillet understreges meget godt af, at de alene i 2009 brugte over 100 millioner dollars på at markedsføre Android offline på billboards, i magasiner og på TV.

 

Tilbage til oversigten

Modtag nyhedsbrev og gratis guide

Få en gratis guide samt gode idéer og inspiration til brug af medier - både de trykte og elektroniske.

RSS