Tablets

Tablet betegner små bærbare enheder, der størrelsesmæssigt ligger imellem mobiltelefoner og bærbare computere. Deres skærme veksler typisk i skærmstørrelse fra 7 til 10 tommer, og der er stor forskel på deres funktionalitet.

Nogle modeller har et fast tastatur, der enten er en integreret del af designet eller kan skydes ud under skærmen. Andre modeller har en trykfølsom skærm, hvor tastaturet kan vises på, ligesom man ser det på mange smartphones.

Der er kommet en lang række tablets på markedet, men den eneste, der for alvor har fået et gennembrud, er Apples iPad, der i 2012 er kommet i sin fjerde udgave.

 

Year of the tablet

Af andre modeller er det stort set kun Samsung Galaxy Tab, der har fået opmærksomhed, men 2011 er af mange førende teknologieksperter blevet døbt "Year of the Tablet", og det forventes, at der bliver solgt over 25 millioner af dem i løbet af året.

Af samme grund er en lang række hardwareproducenter i gang med at oversvømme markedet med forskellige modeller af svingende kvalitet og størrelse.

Grundet størrelsen på skærmen på en tablet har du langt flere muligheder end med en mobiltelefon, samtidig med, at du har de fleste af computerens egenskaber i et kompakt design, der ofte ikke vejer mere end en paperback bog.

Mange modeller har kamera, så de kan bruges til video chat, og det er desuden stort set standard med muligheden for at smide et SIM-kort i, så de kan gå trådløst på nettet overalt. Det giver udvidede muligheder for også at bruge sin tablet som GPS.

De fleste tablets giver også mulighed for at downloade en lang række apps, der udvider funktionaliteten.

 

Brug af tablets sammen med offline tryk

Tablets har grundet størrelsen ikke helt de samme fordele som smartphones har i forhold til integration med reklamer i det offentlige rum, da de ikke på samme måde lige bliver taget op ad lommen og brugt til lige at tjekke ind på Facebook Places og lignende tjenester.

Til gengæld er tablets oplagt som fremvisningsmedie for den grafiske branche, da de giver mulighed for at inkludere PDF-filer og billeder i mange udgaver, der er nemme og visuelle at bladre rundt i både for sælger og den potentielle køber.

Det er derfor et oplagt værktøj til messer og butikker, og med specialdesignede apps er det også muligt at designe løsninger direkte på en tablet sammen med kunden og illustrere muligheder med former og farvevalg.

Tilbage til oversigten

Modtag inspiration

Få en gratis guide samt gode idéer og inspiration til brug af medier - både de trykte og elektroniske.

RSS