Blogs

Blog er en sammentrækning af weblog, der betegner en webside, hvor ejeren kommer med løbende opdateringer om et tema. Det kan handle om alt fra bloggerens eget liv til et bestemt tema, en virksomhed eller noget helt andet. Det estimeres, at der findes over 150 millioner blogs på verdensplan.

For en virksomhed vil en blog typisk være en mulighed for at kommunikere en række ting, der kan være svære med udgangspunkt i en normal firmawebside.

Du kan have en mindre formel tone på en blog, og den er en oplagt kanal til at vise en mindre forretningsorienteret side af virksomheden, der ikke er så fokuseret på direkte salg. Dette er med til at brande din virksomhed - specielt hvis du er i stand til at vidensdele og gøre de besøgende klogere på din branche og dine ydelser.

 

En blog kræver aktivitet

En blog er et stærkt værktøj til at vise aktivitet over for dine kunder, hvis den bruges rigtigt. Den er dog ikke oplagt til direkte salg, og brugerne sætter store krav til, at du opdaterer den jævnligt, da du ellers vil fremstå som en virksomhed uden udvikling.

Kan du ikke finde relevante emner til en blog og afsætte tiden til den, vil du altså ofte være bedre tjent med ikke at have det som en del af din online tilstedeværelse.

 

En blog er god til søgemaskineoptimering

Søgemaskinerne er glade for blogs, så derfor kan de være et effektivt værktøj til decideret søgemaskineoptimering, der kan være med til at gøre din virksomhed mere synlig på nettet.

Samtidig er den en oplagt mulighed for at markedsføre virksomheden som et autoritet på området, og besøgende vil forlade siden med et indtryk af, at det her firma er parat til at gå lidt længere for kunderne.

 

Samspil mellem blogs og trykt markedsføring

De bedste blogs får besøgende til at komme igen og igen, og det giver nogle unikke muligheder for at fastholde potentielle kunder over en lang periode. Derfor kan du med fordel lave offline markedsføring for en blog på steder, hvor målgruppen er til stede.

Her behøver den trykte markedsføring heller ikke at have så "sælgende" og produktorienteret et budskab, hvilket kan gør det nemmere at skabe oprigtig interesse.

Tilbage til oversigten

Modtag inspiration og en gratis guide!

Få en gratis guide samt gode idéer og inspiration til brug af medier - både de trykte og elektroniske.

Ekstern link

RSS