Trustpilot

Trustpilot er en tjeneste, der giver dens brugere mulighed for at anmelde websider. Oprindeligt var sidens fokus på webshops, men brugerne har valgt også at anmelde en lang række andre sidetyper lige fra skat.dk til obskure fora, og der er også eksempler på, at virksomheder og institutioner, der slet ikke har en online service, alligevel bliver anmeldt.

Der findes masser af andre lignende sociale anmeldersider for websider, men Trustpilot har haft den største gennemslagskraft grundet effektiv søgemaskineoptimering. Det har betydet, at de ofte dukker op på første side, når du søger på et firmanavn på Google ( se eksempel).

På den måde formår Trustpilot at få over 600.000 mennesker om måneden til at besøge siden og tjekke anmeldelser på virksomheder.

 

Trustpilot på godt og ondt

Som forbrugere har vi en tendens til at ytre os mere, når vi er utilfredse, end når vi føler, at vi har fået en god service. Trustpilot er en ventilator for at komme af med dårlige oplevelser, og derfor vil utilfredse kunder have en større tendens til at anmelde en side end tilfredse kunder.

Derfor kan jeres virksomhed hurtigt blive fremstillet som et broddent kar i branchen, hvis et par kunder mener, at I ikke har levet op til deres krav og derfor giver jer en dårlig anmeldelse. Samtidig er det muligt for konkurrenter at gå ind og lave falske anmeldelser, der sætter jer i et dårligt lys. Dog kan jeres virksomhed beskyttes mod hetz og uberettiget kritik fra konkurrenter, hvis I benytter jer af Trustpilots Business-pakke.

Til gengæld kan en række overvejene gode anmeldelser have stor betydning for kundernes opfattelse af jeres virksomhed, da forbrugere i høj grad bruger andres udtalelser som tryghedsindikatorer i forhold til at bestille en vare eller en service.

 

Arbejd aktivt med Trustpilot

Man kan som virksomhedsejer mene om tjenesten, hvad man vil, men det ændrer ikke på, at Trustpilot er til stede og kan påvirke potentielle kunder i deres købsproces. Derfor kan det for nogle virksomheder være relevant aktivt at opfordre kunder til at gå ind og anmelde ens virksomhed. På den måde er det en bredere palette af brugere, der beskriver virksomheden.

Trustpilot tilbyder et partnerabonnement, hvor I også på jeres egen side kan skilte med, hvor godt jeres brugere anmelder jer. Dette kan være en fordel, da positive anmeldelser i høj grad kan være med til at motivere jeres besøgende til et køb. Abonnementsordningen giver også udvidede muligheder for at følge op på negative anmeldelser.

Tilbage til oversigten

Modtag inspiration og en gratis guide!

Få en gratis guide samt gode idéer og inspiration til brug af medier - både de trykte og elektroniske.

Ekstern link

RSS